Velkommen til

Byd livet, dig selv og dine pårørende op til dans.
Din krop vil elske dig for det, og lykkeendorfinerne vil danse om kap inde i kroppen

Prisvindende koncept med stor effekt
hos personer med Parkinson
I 2013 udviklede Elisabeth Dalsgaard i samarbejde med Danmarks Parkinsonforening, neurologer og fysioterapeuter Parkinson Ballroom Fitness™. Et koncept hun har patenteret og uddannet instruktører i konceptet i flere lande.
I 2018 modtog parkinsonforeningen Årets Patientpris uddelt af Sundhedsstyrelsen for projektet ”Dans med Parkinson”.
Nu så man endelig et patientprojekt, som både tilgodeser patienter og pårørende.
Via dansetræningen opnår man blandt andet bedre balance, gangfunktion, muskelstyrke, holdning og ikke mindst masser af livsglæde, samt evnen til bedre at koordinere sine bevægelser.
Parkinson Ballroom Fitness® er udviklet af Elisabeth Dalsgaard. Med sin baggrund indenfor dans, aerobics, fitness og ikke mindst sin idrætsuddannelse, har Elisabeth formået at skabe et træningskoncept, der i den grad virker både fysisk og mentalt, og hvor der tages hensyn til de udfordringer, man har som Parkinson patient.
Når man danser, træner man automatisk sin balance og gangfunktion. To vigtige parametre for især Parkinson-patienter. Et dansetrin vil altid bestå af en vægtoverførelse fra det ene ben til det andet, og dermed masser af balance træning. Et dansetrin svarer til et skridt, og især her er mange Parkinson patienter udfordret på skridtlængde og en monoton rytme. Ofte bliver gangen trippende. Via dansen og musikkens beat opnås et flow og en rytme, der giver en monoton og mere effektiv gang.
Dansen er træning, men føles ikke som træning. Man er pludselig danser, fremfor patient.
Dansen kan udføres alene eller med en pårørende. Via dansen finder man glæde ved træningen og samtidigt opnås masser af fysisk træning. Både for patient og pårørende. Undervisningen differentieres altid, så den enkelte danser ud fra eget niveau.
Mr. Parkinson bliver bænkevarmer
og livet bydes op til dans.
Dansen er medicin uden bivirkninger!

Hos mig er DU stjernen
Når jeg underviser, er det vigtigste for mig at smitte mine deltagere med masser af energi og livsglæde. Hos mig er musikken og den gode stemning i højsædet. Jeg smitter mine deltagere; men de smitter også mig, og giver mig altid energi. Jeg ELSKER at undervise.




