Vælg mellem følgende fem foredrag

  • Dans som lykkepille
  • Takt og tone på dansegulvet
  • Ballroom Fitness™ – fra idé til virkelighed
  • Byd livet op til dans – lad være at vente på at blive budt op!
  • Mænd på dansegulvet eller mangel på samme


Ring i dag på 48 224 324, og få en snak om foredrag, priser, muligheder, særlige ønsker m.v.




Dans som lykkepille

På en humoristisk, energisk og sjov måde - omend med et alvorligt budskab, underholder Elisabeth med foredraget "Dans som Lykkepille".


Det er videnskabeligt bevist, at motion påvirker kroppen positivt - og ligeledes gør musik. Når vi danser, har vi kombinationen af begge dele.


Dans og motion gør alle glade - MED MINDRE man føler sig udstillet og ikke er tilpas på dansegulvet. Hør hvorledes mænd, som normalt ville sætte sig selv i bås med Allan Simonsen, kan blive ramt af lykke-endorfiner på dansegulvet.


 


Takt og tone på dansegulvet

Humoristisk og sjovt gennemgår Elisabeth de "uskrevne" regler på dansegulvet - og i vores generelle kønsrollemønster. Elisabeth giver desuden fif og ideer til holdning, posering og gang. Foredraget kan med fordel krydres med en workshop i dans.


 


Byd livet op til dans – Vent ikke på at blive budt op!

Mange af os venter på at blive budt op - både til dans og til livets udfordringer generelt. Tag action og byd selv op.


DU kan tage ansvar og klare "dine trin" uden en partner. Du fører an - men i par"løb"/dans er det herren, der fører, og damen, der lader sig føre. Det er også en kunst i sig selv - for begge parter.


Bliv inspireret af Elisabeth til, hvordan du tager føring - og hvordan du lader dig føre - uanset om det er på dansegulvet eller i livet generelt.


 


Mænd på dansegulvet eller mangel på samme 

Er kvinder født med genetiske "danse-fordele" i forhold til mænd? Eller hvorfor er det, at de fleste mænd er så svære at få med ud på dansegulvet? Har vi kvinder selv en del af skylden?


På en humoristisk, sjov og energisk måde fortæller Elisabeth om sine mange års erfaringer med mænd og kvinder på dansegulvet - eller mangel på især førstnævnte. Foredraget kan eventuelt krydres med en danseworkshop.


 


Ballroom Fitness™ - Fra idé til virkelighed.
Hør Elisabeth fortælle om sin danserejse gennem livet. Om baggrunden og historien bag det prisvindende koncept, der har taget både Elisabeth og dansen i helt nye retninger.

Hvorledes tager man patent på en dans? Og kan man i øvrigt det? 

Rejsen har været lang og spændende og indeholder alt andet end ”bare” nogle dansetrin. 

Share by: